onsdag den 26. juni 2013

Forventningsafstemning..

Jeg er ny ud i blogningens kunst – men nu skal det være!

Det sidste halve år har jeg spenderet flere timer på at overveje, hvad jeg egentlig kan bidrage med i den omfattende danske blogverden..  Så jeg overvejede de gængse muligheder:
  • Jeg er ingen fashonista, bevares jeg kan li’ mode, men ligefrem at forsøge at diktere/inspirere andre, det er vist langt over mine evner.
  • Madlavning er fantastisk, men derfra og til rent faktisk at afbillede mine hverdagseksperimenter ville vist være at strække den – desuden forsøger jeg at spise LCHF, og der er så mange andre der er bedre til at inspirere inden for det felt end mig f.eks. Jane & Xenia
  • Interiør og design er virkelig en passion for mig – men hvis jeg skulle bruge mine dage på at tjekke de nyeste tendenser ville det blive dyrt, meget meget dyrt i spontanshopping af obskure nips og mærkelige kasser.
  • Hvad jeg til gengæld ved lidt om er økonomi! Jeg er en nærigrøv af dimensioner – og lever for en god handel! Desuden har jeg levet på SU i 5 år, så mon ikke der er et par tips at hente?
  • Og så er jeg born and bred i Aalborg. Jeg elsker at bo i Danmarks største bondeby, hvor alle kender alle, men man alligevel kan falde i med mængden, når det er, hvad man trænger til. Så at sprede budskabet omkring nogle af de fantastiske (og mindre imponerende) ting der er at tage sig til heroppe nordpå, er også en prioritet. 
Alt i alt en godt blandet landhandel - der er vist ikke andet at gøre, end at se hvilken retning det bevæger sig? Nu er jeg i hvert fald igang :)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar