onsdag den 10. juli 2013

Billig sommerudflugt

Selvom det danske sommervejr har været upåklageligt de sidste par dage, så ved vi jo allesammen godt, at det er næppe holder.
I sidste uge hvor vejret var virkelig ringe, tog jeg på sommerudflugt i Ikea Aalborg.
Det kan næppe kaldes et sparetip at køre i Ikea, for jeg ender altid med at købe en masse skrammel virkelig brugbare ting!
Men det er ofte en billig udflugt på proviantsiden, fordi Ikeas fantastiske kundeklub "Ikea Family" tilbyder gratis kaffe, bare man har sit lille plastiskkort med - og man kan endda registrere sig i butikken.

Til den gratis - ad libitum - kaffe kan tegnebogen derfor godt klare en lille kanelbulla eller 5 (1 for 5 kr. eller 5 for 20) :)


Og har man alligevel bevæget sig ud i den gule klods, er det påkrævet at gå forbi "Rodebutikken" - Ikeas skrammelafdeling, som kan være en guldgrube af samlede udstillingsmodeller med op til 40-50% afslag i prisen. Det er dobbelt op på fantastisk, specielt når du slipper for at kravle rundt på stuegulvet og samle de umulige ting selv.
Min lejlighed er 30 % indrettet af fund i Ikeas rodebutik, I love it!!

tirsdag den 2. juli 2013

Sparetips #1 & #2

Jeg er af natur meget nærig sparsommelig - så jeg vil også anvende bloggen, som en outlet for de gode råd jeg har samlet mig igennem min studietid.

I øjeblikket er behovet for at spare større end normalt, da jeg hænger i limbo mellem forudbetalt SU og bagudbetalte dagpenge.. Så lad os lægge ud fra sparetip #1 specielt for studerende: MELD DIG IND I EN A-KASSE - helst i går!

Hvis du ikke er tilmeldt en a-kasse 1 år før dine studier afsluttes, så ender du efter din sidste eksamen i en karantæneperiode, og så hedder det ingen dagpenge under den første måneds ledighed, mens dagpengene måneden efter stadig er bagudbetalte*.

*(Hvis vi lige skal udpensle den, så betyder det altså, at hvis du får betalt din sidste SU 1. juni, så skal den holde frem til d. 1. september, hvor du kan få dagpenge - nice to know, right?)

Der er ingen ulemper ved at melde sig ind tidligt, det er gratis for studiemedlemmer og ofte kan du få adgang til alle de lækre kurser de udbyder til de "rigtige" medlemmer også.. Så fingeren ud og tilmeld dig :)

Nå men dagens egentlige spareråd er jo så afledt af, at jeg er i mini-limbo nu - derfor er det en rigtig sparesommerferie. Og jeg sprang derfor til, da Poul M søgte hårmodeller i Friis. Jeg har før siddet hårmodel med interessante resultater, så det er klart et sats. Men så længe man kommunikerer godt med frisøren, så plejer det at gå. Og resultatet bliver altid tjekker efter af en uddannet frisør.

Så #2 går på at opsøge nogle af de gratis/billige alternativer inden for hår/hudpleje i Aalborg. Det er altså med at holde øje med de små "hårmodeller søges" skilte, og ellers kan jeg anbefale at tjekke Style & Wellness College hvor billige behandlinger kan bookes (dog ikke i sommerferien) - eller Art of Style hvor du kan købe wellnessbehandlinger til halv pris!


lørdag den 29. juni 2013

Bellevue Brunch på Elbjørn

I sidste indlæg fik jeg indsnævret mit fokus – nærmest. Så here goes, et indlæg om brunch i Aalborg. Brunch er fantastisk, men det kan være tricky at finde de gode steder. Denne gang blev turen udløst af et Bellevue-gavekort..

I Aalborg er udvalget af steder at indløse denne slags gavekort ikke ligefrem overvældende, så valget stod mellem Elbjørn, Storm P og Restaurant Sans.

Storm P var allerede fra starten udelukket – det er i mine øjne et værtshus og jeg orker ikke at sidde i gamle øldampe og spise min brunch, eller frokostbuffet, som den i dette tilfælde gælder for.

Restaurant Sans var en god konkurrent, men ved nærmere tjek lød brunchen alligevel lidt for speciel – skulle jeg dog falde over et lignende gavekort, ville denne for afvekslingen skyld, dog nok blive dagens destination.

I denne omgang faldt valget på Elbjørn. Bordet blev booket (online, HURRA for os det hader at telefonere), til kl. 11 fredag formiddag. Perfekt tidspunkt til brunch. Vi ankom lidt over 11, og var de eneste gæster på skibet, men efter cirka 10 minutter kom et par andre par dumpende.


Vi bestilte de 2 x brunch, med hhv. æble og appelsinjuice plus to kopper kaffer, som dog ikke var med i tilbuddet. Og her faldt tanken straks på, hvilke uhyrlige summer de kan tillade sig at tage for kaffen.. (og når man er lidt smånærig som mig, kan det sgu godt være kritisk) Gæstens gæt omkring 40 kr. Men spændingen blev trukket til regningen kom, da vi ikke var blevet præsenteret for et spisekort. 



Efter kort ventetid kom brunchtallerkerne, og indholdet virkede ved første øjekast for min gæst lidt skrabet. Men dette blev dog gjort til skamme af en fantastisk brie og lækre pandekager (selvom vi godt kunne have brugt 5 mere hver J
Yoghurten var lidt for neutral med et skrabet drys topping og chorizoen var ikke lige undertegnedes kop te, men dette mere end opvejet af den gravede laks med skøn dildcreme. Desuden var der det allestedsnærværende eggs&bacon, som en smagfuld men lidt ligegyldig tilføjelse. Til dette var desuden forskelligt brød, både rug og lyst, meget hårdt smør, og lækker kaffe, som det viste sig var ad libitum, fantastisk!

Brunchen blev indtaget i søndagstempo, mens verdenssituationen blev vendt og interiøret diskuteret. Det er en speciel oplevelse at spise på Elbjørn, hvor der virkelig er kælet for detaljerne med pudsige indslag i indretningen. Er man over 1.90 cm, kan loftshøjden drille, og ved fuld restaurant kan lokalet for nogle virke sammenpresset og klaustrofobisk. Dette var dog ikke et problem en rolig fredag formiddag.

Alt i alt et godt besøg, som kun blev bedre af sublim servering og fantastisk udsigt til fjorden. Og prikken over i’et var kaffeprisen på kun kr. 25 per person – og ja, det var ad libitum.  

onsdag den 26. juni 2013

Forventningsafstemning..

Jeg er ny ud i blogningens kunst – men nu skal det være!

Det sidste halve år har jeg spenderet flere timer på at overveje, hvad jeg egentlig kan bidrage med i den omfattende danske blogverden..  Så jeg overvejede de gængse muligheder:
  • Jeg er ingen fashonista, bevares jeg kan li’ mode, men ligefrem at forsøge at diktere/inspirere andre, det er vist langt over mine evner.
  • Madlavning er fantastisk, men derfra og til rent faktisk at afbillede mine hverdagseksperimenter ville vist være at strække den – desuden forsøger jeg at spise LCHF, og der er så mange andre der er bedre til at inspirere inden for det felt end mig f.eks. Jane & Xenia
  • Interiør og design er virkelig en passion for mig – men hvis jeg skulle bruge mine dage på at tjekke de nyeste tendenser ville det blive dyrt, meget meget dyrt i spontanshopping af obskure nips og mærkelige kasser.
  • Hvad jeg til gengæld ved lidt om er økonomi! Jeg er en nærigrøv af dimensioner – og lever for en god handel! Desuden har jeg levet på SU i 5 år, så mon ikke der er et par tips at hente?
  • Og så er jeg born and bred i Aalborg. Jeg elsker at bo i Danmarks største bondeby, hvor alle kender alle, men man alligevel kan falde i med mængden, når det er, hvad man trænger til. Så at sprede budskabet omkring nogle af de fantastiske (og mindre imponerende) ting der er at tage sig til heroppe nordpå, er også en prioritet. 
Alt i alt en godt blandet landhandel - der er vist ikke andet at gøre, end at se hvilken retning det bevæger sig? Nu er jeg i hvert fald igang :)